23. januar 2026
De første fly er meldt klar til Danish Air Show 2026
Vi kan med stolthed præsentere de første to deltagere i "Flying display" til Danish Air Show 2026.
Den første går under kælenavnet "Luftens Cadillac" (The Cadillac of the Skies) - det legendariske amerikanske jagerfly P-51 Mustang fra Anden Verdenskrig, kendt for sin exceptionelle kombination af rækkevidde, hastighed, og ydeevne, der gjorde det til et af krigens mest ikoniske fly.
Vi byder også velkommen til Vickers Supermarine Spitfire, der spillede en afgørende rolle i Slaget om England (Battle of Britain 1940) - og som senere indgik som det første jagerfly i det danske Flyvevåben ved oprettelsen 1. oktober 1949.
Vi glæder os til Merlin-brølet i luften over Aalborg 🛩️🔥